I midten af 1800-tallet, hvor Claude Monet begyndte at male, var der visse regler og normer for, hvordan et maleri skulle se ud, hvis man ville være en anerkendt maler. Et maleri skulle gerne være afbildet realistisk (nærmest foto-agtigt), og motivet var ofte hentet fra historien. Monet ønskede ikke at følge disse regler og havde i de første mange år svært ved at slå igennem og bliver en anerkendt maler. Hans malerier solgte dårligt, og han og hans familie levede fattigt. På trods af dette fortsatte han ufortrødent med at male i sin egen stil. Han blev venner med andre malere, som havde nogle af de samme ideer som ham selv til, hvordan et maleri skulle se ud.
‘
1. Hvad er impressionismen
Impressionismen er en kunstretning indenfor malerkunsten, som helt brød med den etablerede kunstverdens opfattelse af, hvordan et maleri skulle se ud i midten af 1800-tallet. Hvordan ordet opstod, kan du læse mere om her. De impressionistiske malere havde ikke en fuldstændig klar definition af, hvordan et maleri skulle se ud, men der var mange ligheder mellem dem, og det vigtigste var deres fælles modstand mod den etablerede kunstverden.
Impressionisterne malede næsten altid udendørs, og de forsøgte at indfange den flygtige lyspåvirkning af et motiv. For dem var det ligeså vigtigt at male lyspåvirkningen af et motiv som motivet selv. Specielt Monet malede de samme motiver under forskellige lysforhold, dvs. under forskellige vejrforhold, på forskellige tidspunkter af dagen samt på forskellige tider af året. Og der blev malet med halv-grove penselstrøg, bl.a. fordi der skulle males hurtigt.
Motiverne, som impressionisterne valgte, var mange forskellige, men de ønskede ikke at male historiske motiver, som ellers var normen på det tidspunkt. Monet malede ofte naturen og specielt vandet, om det så var havet ved Normandiets kyster, floden Seinen eller hans sø med åkander. Ofte malede impressionisterne hverdagsmotiver, f.eks. gjorde de meget i at male den parisiske middelklasses fritidsforlystelser. Det kunne f.eks. være på travbanen, eller når de havde weekend-udflugter til Paris’ forstæder. Her kunne man gå tur langs med Seinen, besøge cafeer, sejle med lystbåde og tage toget frem og tilbage.
Nedenunder kan man se, hvad forskellen mellem et traditionelt maleri og et impressionistisk maleri i midten af 1800-tallet var.
Monet og hans ligesindende maler-venner var trætte af gang på gang at blive afvist på de officielle parisiske maleri-udstillinger, så de holdt deres egne. Den første udstilling blev afholdt i april 1874 i Paris’ midtby og blev siden hen meget berømt. Omkring 30 malere udstillede, heriblandt Monet, Renoir og Sisley. Udstillingen blev ikke godt modtaget af den etablerede kunstverden, som nærmest hånede malerierne. Dog malede impressionisterne ufortrødent videre.
I perioden 1874 til 1886 afholdtes 8 impressionistiske udstillinger. Det var lidt forskelligt, hvem der deltog, men Monet deltog i de fleste af dem. I slutningen af 1800-tallet fik mange malere andre ideer til, hvordan et maleri skulle se ud, og impressionismens ideer ebbede langsomt ud. Dog holdt Monet fast i de grundlæggende ideer, dog med nogle ændringer, lige til sin død i 1926.
I starten af 1900-tallet var maleriet milevidt fra impressionismen, så det var egentligt ikke så lang tid, at denne kunstretning havde sin udbredelse. Tidsmæssigt var det fra ca. 1870 til ca. 1890. Ordet impressionisme bruges primært om malerkunsten, men er siden også blevet brugt om andre kunstneriske udtryksformer.
2. Monets kunstneriske udvikling
I 1850’erne, hvor Monet startede med at male, var hans billeder mere tydelige end de senere blev. Efter 1. verdenskrig til hans død i 1926 malede han meget mere utydeligt, og detaljerne i billederne blev sværere og sværere at se. Nedenunder kan vi se hans kunstneriske udvikling med nogle konkrete billeder.
‘
Det første billede, malet i 1867, er fra den rige forstad Sainte-Adresse ved Normandiet’s kyst. Det er af hans familie, og her har Monet malet rimelig klart og tydeligt. Nedenunder ser vi to billeder af Monet med et ret ens motiv, som forestiller hans have og hus. Der er dog tale om to forskellige steder, han boede, men det illustrerer alligevel godt, hvordan hans stil udviklede sig i mere utydelig retning. Billedet til venstre er fra 1880 og det til højre fra 1925.
Når man betragter Monet’s mange malerier fra ca. 1900 og frem, så virker det som om, at håndgribelige ting som bygninger, broer, træer osv. samt uhåndgribelige ting som vand, tåge, skyer bliver opløst af lyset. Tingene har ikke længere en fast form. Og netop denne pointe var vigtig i hans senere del af karrieren. En anden vigtig ting for Monet var at male vandet, hvor man kan se afbildninger af de omkringliggende huse, træer, bygninger osv. i vandoverfladen.
Også motiv-mæssigt udviklede Monet sig. I starten malede han ofte hverdags-motiver med personer, mens han i den senere del af karrieren malede natur, stort set uden personer på. I de sidste par årtier malede han næsten kun motiver fra hans berømte have ved byen Giverny. Det drejede sig primært om hans elskede åkander i hans sø.
‘
Så da Monet startede med at male, var han faktisk foran sin tid, både m.h.t. malemåde samt motiv. Selvom han ændrede sin stil en del i 1910’erne og 1920’erne til en noget mere utydelig og abstrakt malemåde, så endte han faktisk med at være bagud for sin tid. På dette tidspunkt var impressionismen gammeldags, selv med Monet’s videreudviklet udgave af den. Dette kan ses på billederne ovenover. Her ses det samme Monet maleri (th) igen fra 1925. Til venstre ses et maleri af Pablo Picasso, også fra 1925. Der er stor forskel på de to billeder.