Kort om Monet


Monet-billede1

Billede af Monet i 1899, 59 år gammel.

Claude Monet (1840-1926) er en af de mest berømte malere gennem tiden. Han var franskmand og malede indenfor den kunstretning, som kaldes for impressionismen. Kort fortalt betyder det, at man primært maler udendørs hverdagsmotiver med lyse farver. Det vigtigste var, at skildre lysets påvirkning af et motiv med halv-grove penselstrøg. Denne stil var ikke velanset i begyndelsen af Monet’s karriere.

Monet var gift to gange og havde to sønner fra første ægteskab. I starten havde han store økonomiske problemer, da hans malerier solgte dårligt, men han blev siden anderkendt og velhavende. Han flyttede flere gange, men boede altid i Paris eller lidt udenfor Paris.

Fra 1883 til sin død i 1926 boede Monet ved byen Giverny 50 km. NV for Paris. Her anlagde han sin berømte have, som i dag er en stor attraktion.

Langt størsteparten af billederne blev malet i tre områder i NV Frankrig. Det er de gule områder på kortet nedenunder. Det var ved den nordfranske kyst ved Normadiet, langs med floden Seinen (som løber gennem Paris) og specielt i hans berømte have ved Giverny.

Areas

De gule områder viser de steder, hvor Monet fandt motiver til størstedelen af hans malerier.

Udover de gule områder malede Monet en mindre del af sine billeder andre steder. Det drejede sig f.eks. om London, Paris og Creuse i Midtfrankrig. Ved den Sydfranske kyst malede han motiver omkring byerne Antibes og Monaco samt byen Bordighera i samme område, dog lige over grænsen til Italien. Monet malede også nogle få billeder i Norge.

Monet lavede omkring 2000 malerier, og mange af dem kan i dag ses på museer verdenen over. Det bedste sted er Paris med de tre museer Musée Marmottan Monet, Musée d’Orsay og Musée de l’Orangerie. Ved sidstnævnte kan man se Monet’s folkegave til den franske stat i form af nogle meget store åkande-malerier. I Normandiet i Nordfrankrig er der også flere museer med Monet, hvor bl.a. Musée des beaux-arts i Rouen kan nævnes. Ellers er der også flere museer med Monet kunst i de større byer i Frankrig. Udenfor Frankrig er der flere museer i England og Tyskland, men specielt i USA er der ret mange museer med hans malerier.